I 1892 flyttede uddeler Jens Chr. Hansen og hans kone fra Brugsen i Alsønderup til Helsinge. Her etablerede de en blandet landhandel i Østergade 16.
Jens Chr. Hansen drev sin købmandsforretning med stor dygtighed, og med henblik på udvidelse lykkedes det efterhånden, som gårdene i Helsinges bymidte blev udflyttet, at få opkøbt jordstykker. Således at der blev plads til en helt ny Købmandsgård på Østergade 12. Købmandsgården stod færdig til indflytning i 1912 og fremtræder den dag i dag som et smukt og solidt bygningsværk.
Fra Købmandsgården handlede Jens Chr. Hansen med kolonial, isenkram, korn, foderstoffer og brændsel. Man havde selvfølgelig staId til opstaldning af kundernes heste medens de handlede og fik malet korn til foderbrug.
Jens Chr. Hansen drev sin virksomhed til 1921, hvor han døde og forretningen blev herefter overtaget af Valdemar Pedersen og Kristina, der var købmandens ene datter.
Valdemar Pedersen kom fra Nørre Alslev på Falster, han var landmandssøn og gik til hånde på de omkringliggende gårde efter skoletid. 14 år gammel gik han i Købmandslære. Skæbnen førte ham med hans læremester fra Falster til Helsinge. Efter nogle år som kommis i Helsinge lærte han Købmand Jens Chr. Hansens kønne datter Kristine at kende. De blev forlovet og gift.
Købmand Bernhard Olsen og Købmand Jens Chr. Hansen hjalp det unge par økonomisk, således at de kunne etablere deres egen forretning, en blandet landhandel i Halagershelle en landsby i nærheden af Nørre Alslev.
Valdemar og Kristine var flittige og nøjsomme og dertil kom tiden inden første Verdenskrig 1914-18, hvor priserne steg til umådelige højder og selvom der selvfølgelig var varemangel og rationalisering, blev
der tjent mange penge.
Valdemar og Kristine overtog Købmandsgården i Helsinge efter Jens Chr. Hansens død i 1921 og solgte forretningen i Halagershelle med god fortjeneste.
Sideløbende hermed begyndte S.A. Pedersen, der var brorsøn til Valdemar Pedersen sin uddannelse. Som 14 årig kom han i lære hos en købmand, der handlede med kolonial, glas, porcelæn, støbegods, hønsefoder, huder, skind og vejmaterialer.
Læretiden varede 4 år, og efter 3 mdr. på kommisløn (30.- dkk. om måneden) blev det købmanden for dyrt, og S.A. blev sagt op. Han kiggede sig om efter ny beskæftigelse, og den kunne han få hos sin farbror i Helsinge, der godt kunne bruge en ung kommis.
På den tid var Helsinge fuld af liv og handel. Helsinge har altid været en god handelsby. Dels fordi den lå midt i Nordsjælland, og dels fordi her var mange små jordbrug og mange små håndværkervirksomheder. Endelig må nævnes vore dejlige kystområder: Liseleje, Tisvildeleje og Rågeleje. TrafIk fra København gennem Helsinge til nævnte badesteder giver kendskab til byens virksomheder.
Allerede i 1933 begyndte Valdemar Pedersen at handle med træ i beskedent omfang. Han købte et læs forskalling hos Tømmerhandler Hans R. Lange i Frederikssund. Det skete på opfordring fra vore landmandskunder, der klagede over, at man ikke kunne købe træ i Købmandsgården. Behovet blev hurtigt større og der blev bygget en lille lade og sat et konsignationslager ind, også fra Hans R. Lange.
Det var starten på Trælasten.
I 1936 rejste S.A. Pedersen tilbage til Stevns for at hjælpe til i sin fars forretning, senere kom der indkaldelse til militæret. S.A Pedersen forlod artelleriet som løjtnant af reserven. Han vendte først tilbage til Helsinge og Købmandsgården i januar 1943, da hans farbror Valdemar skrev om ikke han kunne tænke sig at komme tilbage og forsøge at opbygge en virkelig afdeling for trælast og bygningsmaterialer.
Træ var hårdt rationeret. en overgang havde Trælasten ikke flere brædder end S.A. selv kunne bære, nemlig: 1x5" hvpl.gulv 15/3.00. Tiden benyttedes bl.a. til at lægge nyt betongulv i laden. Trådsøm kunne man ikke få, så der blev solgt søm udstanset af gamle tagplader. Som et eksempel på, at skaffe varer under krigen kan det nævnes at S.A tog med toget til København. Ude i Sydhavnen fandt han en stor bunke gamle trækasser, de blev købt og kasserne blev hentet til Helsinge af Trælastens eneste lastvogn, en 5 ton Volvo, der kørte med gengas-generator.
|
|
I besættelsestiden var det vanskeligt at bygge en virksomhed op, der herskede jo stort set mangel på alt.
Kasserne blev vejet på Stationens Brovægt, så vi kunne finde ud af en kilopris. Træflagerne læssede vi af i Købmandsgården og folk kom og slæbte flager hjem af bunken, fik det vejet og betalte pris pr. kg. Der var også søm i flagerne, og det var jo en ekstra fordel.
Kunderne var glade og taknemmelige for alt, hvad der kunne fremskaffes på den tid.
Efter krigen normaliseredes tingene igen og købmandsgården voksede stille og roligt op igennem 50'erne. I 60'erne kom der for alvor gang i byggeriet
og Helsinge udvidedes med nye villakvarterer. I den periode udviklede trælasten sig til den største afdeling
i Købmandsgården. Vi havde købt et stykke jord af Engerødgården og fået bygget 2 store lader. Lageret omfattede alt inden for trælast- og bygningsmaterialer, og kørselsafdelingen havde nu 6 lastvogne til rådighed.
Det vigtigste var, at vi havde fået samlet en god og solid kundekreds af tømrer- snedkere, murermestre, karetmagre, hjulmænd og bødkere og naturligvis mange private kunder.
I 1965 døde Valdemar Pedersen og Ejnar Lauridsen og S.A. overtog købmandsgården. De drev firmaet sammen nogle år, men fandt ud af, at der var mest fremtid i at dele og fortsætte hver for sig. Efter delingen var Trælasten faktisk hjemløs en tid, vi måtte bo til leje hos Ejvin Laursen.
Det lykkedes dog for efter nogen tids søgen, at få købt et godt stykke jord i det nye industrikvarter ved Nørretoftevej. Arealet var et stykke af Nørretoftegaards jord på 22.000 m2. Pladsen lå godt for tilkørsel fra alle sider, men var besværlig at bygge på, fordi der lå en stor bakke, der først måtte fjernes for at skabe en plan plads. Der løb også en bæk langs Nørretoftevej, og ud mod Rundinsvej lå et mosehul.
Vi begyndte byggeriet af administrationsbygningen og den første store lade i efteråret 1971. Byggeriet fortsatte i hele 1972. Sidst på året kunne vi flytte varelageret fra den gamle forretning til de nye lokaliteter. Den 3. januar 1973 åbnede A/S Valdemar Pedersen den nye trælast - siden har vi udvidet vore lokaliteter med 6 nybyggerier.
Gennem disse år var forretningen vokset støt og godt selvom vi måtte igennem oliekrise og andre konjunktursvingninger. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen!
I efteråret 1988 døde Ejvin Laursen som havde drevet købmandsgårdens isenkram videre oppe i byen, Efter hans død kunne vi påbegynde byggeriet af trælastens byggemarked. Det må her nævnes, at vi havde erhvervet en stor industrigrund overfor trælasten på nordsiden af Nørretoftevej til brug for et eventuelt byggemarked, men vi besluttede efter nogen overvejelser at udvide trælastens hovedbygning
med 600 m2, således at trælastekspedition og byggemarked ligger i forlængelse af hinanden, og
det har vi aldrig fortrudt - det fungerer fint.
Byggemarkedet slog dørerne op den 14. april 1989. Vi satsede på at forhandle alt til brug for håndværkerne og "gør det selv" folk.
I perioden frem til i dag er firmaet vokset yderligere. Omkring årtusindskiftet blev den sidste af de store haller opført, Den rummer i dag pakketræ og er lager for vores hytteafdeling. Den sidste væsentlige om- og tilbygning var færdig med udgangen af 2007. Så havde vi fået sat en førstesal på trælastekspeditionen.
Vi beskæftiger idag ca. 55 personer med indkøb, salg, varehåndtering og udbringning. Vi kører fortsat med egne biler. Vi vil gerne sikre os at vore kunder får den bedst mulige betjening, og at vi har styr på varerne fra vore leverandører, indtil kunden står med dem i hånden.
Service over for vores kunder har fra starten været en af virksomhedens hjørnesten og igennem de mere end 100 år virksomheden har bag sig, har vi dagligt arbejdet på at udvikle service. Vi vil gerne have, at I har lyst til at komme og handle med os, ikke bare én gang, men hver gang I har behov for dygtig faglig betjening og byggevarer af god og rigtig kvalitet.
|